Årets Idrætspriser 2025

 

Idrætspriser hos Bosei

Vordingborg Idrætsråd  afholder i samarbejde med Vordingborg kommune samt vores sponsorer – Øernes Revision, Othello Bageren, Rema 1000, GF forsikring, Møns Bank, Bang A/S og DGI Huset i Vordingborg

Årets Idrætspriser 2025

Nu er det tid til at indstille til Årets Idrætspriser 2025.

I år kan der indstillestil tre forskellige priser, og idrætspriskomitéen uddeler selv to øvrige priser. Deadline for indstillinger er 26. april 2026

Idrætshøjskolen Bosei lægger hus til, når idrætsfolk i Vordingborg Kommunefejres ved en stor fest torsdag den 28.maj 2026.

Vordingborg Idrætsråd  afholder i samarbejde med Vordingborg kommune samt vores sponsorer – Øernes Revision, Othello Bageren, Rema 1000, GF forsikring, Møns Bank, Bang A/S og DGI Huset i Vordingborg hvor vi uddeles en rækkeidrætspriser.

ÅRETS IDRÆTSFORENING

Denne pris uddeles til 3 idrætsforeninger eller en idrætsafdeling i en flerstrenget forening, der har gjort et ekstraordinært stykke foreningsarbejde i 2025 til gavn for foreningen og dens medlemmer.

Modtageren er en forening/idrætsafdeling, som arbejder fremadrettet for sine medlemmer og sørger for, at der er trivsel og sammenhold i foreningen. Hovedprisen er på 20.000 kr. og derudover uddeles der henholdsvis 10.000 kr. og 5.000 kr. til runners up.

Årets Idrætsforening 2025 – indstillingsskema

ÅRETS IDRÆTSLEDER

Prisen til ”Årets idrætsleder” er på henholdsvis 10.000 og 5.000 kr. til nr. 1 og 2, og tildeles en

idrætsleder, der gennem en årrække har ydet en særlig frivillig og uegennyttig indsats som leder i en af Vordingborg Kommunes idrætsforeninger.

Modtageren er prototypen på en foreningsleder, der har fokus på hele foreningens ve og vel. Det er ikke et krav, at modtageren stadig er aktiv.

Årets Idrætsleder 2025 – indstillingsskema

ÅRETS IDRÆTSTALENT

”Årets idrætstalent” er en person eller et hold, der har ydet en ekstraordinær præstation eller en indsats udover det sædvanlige i 2025. Modtagerne profilerer sin aktivitet og har et potentiale, der kan videreudvikles. Modtagerne skal være medlem af en forening i Vordingborg Kommune eller bosiddende i Vordingborg Kommune. Hovedprisen er på 20.000 kr., og derudover uddeles der 15.000 kr. og 10.000 kr. til runners up.

Årets Idrætstalent 2025 – indstillingsskema

ÅRETS SKULDERKLAP

Denne pris gives til en person, et hold eller en forening, der har gjort noget særligt for kammeratskabet, omsorg, sammenholdet og kampgejsten i en af Vordingborg Kommunes Idrætsforeninger.

Det er REMA 1000 butikkerne i Vordingborg Kommune, der sponserer denne pris som er på 3x 5.000 kr. Denne pris er udenfor indstilling, idet det er idrætspriskommitéen, der udvælger vinderen.

HALL OF FAME

DGI Huset Vordingborg sponserer denne pris på 5.000 kr., som gives til en person, der har gjort en fremtrædende indsats i foreningslivet gennem en lang årrække ved at have udført ulønnet, frivilligt arbejde til glæde og gavn for sin forening. Personen vil blive en del af et ”æresgalleri” opsat i DGI Huset Vordingborg.

Denne pris er ligeledes udenfor indstilling, idet det er idrætspriskommitéen, der udvælger vinderen.

INDSENDELSE AF KANDIDATER

Indstilling af kandidater foregår via de vedhæftede indstillingsskemaer. Følg instruktionerne i dokumentet og send det udfyldte skema som du kan hente nederst på denne side – send det udfyldte skema til: 

info@vordingborgidrætsråd.dk

Deadline for indstillinger er 26. april 2026.

OG SÅ TIL FEST!

Selve idrætsprisfesten afvikles torsdag den 28. maj, og der vil være mulighed for spisning fra kl. 17:30.

Prisen er 230 kr. pr. person for buffet, kaffe og kage

samt drikkevarer.

Spisningen er med til at skabe en festlig ramme om hædringen af atleter og prismodtagere, og kan bruges af foreningerne som en god aflønning af de frivillige kræfter rundt omkring i foreningerne.

Bestilling af spisebilletter skal ske senest 7. maj på: Sport | Møns Bank

 

Årets Idrætsleder 2025 – indstillingsskema

Årets Idrætstalent 2025 – indstillingsskema

Årets Idrætsforening 2025 – indstillingsskema