Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling (udsat fra marts 2021) i Vordingborg Idrætsråd

tirsdag d. 7. september 2021 – kl. 18.00 i DGI huset i Vordingborg

Alle idrætsforeninger og idrætsklubber i Vordingborg kommune er velkommen.

VIR er værter ved spisning kl. 18.00 til Stegt flæsk med persillesauce

Kl. 19-20 – Brainstorm på vælgermøde d. 25. oktober i DGI huset

Vær med til at sætte dagsorden til VIR´s vælgermødet – Hvad vil du have svar på fra politikkerne i det kommende byråd – hvad mangler du svar på omkring din idræts forening! – bliver pengene fair fordelt? – Hva med vedligeholdelse af faciliteter – Hva med hal tider – osv. osv.

Du kan på vores formøde være med til at forme spørgsmålene til vores politikkerne – vi samler gode spørgsmål op og sørger for de kommer med til vores vælgermøde.

Tilmelding til spisning/generalforsamling/vælgermøde Brainstorm til næstformand Lars Kleist på mail:

kleistlars@gmail.com

Generalforsamling kl. 20.00

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
  3. Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse
  4. Behandling af indkomne forslag
  5. Fastsættelse af kontingent for 2021
  6. Forelæggelse af budgetforslag for dette år (regnskab/budget kan tilgås på hjemmeside:
  7. Valg af formand (lige år)
  8. Valg af kasserer (ulige år)
  9. Valg af 2-3 bestyrelsesmedlemmer (kun 1-2 bestyrelsesmedlem på ulige år)
  10. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
  11. Valg af revisor og revisorsuppleant
  12. Eventuelt

 

 

På valg.

Kasserer Ole Madsen, er villig til genvalg

Bestyrelsesmedlem,     Lars Kleist er villig til genvalg

                                       Stefan Frederiksen ønsker ikke genvalg

                                       Jan Friberg ønsker at træde ud, ny vælges for et år.

Bestyrelsen foreslår Ulla Røngård og Ralph Sigurdskjold.

På sportsligt gensyn

P.b.v

Formand

Henrik Pape Hansen

Telefon: 23 11 97 27
hpape@tdcadsl.dk

Idrætspriser 2019/2020

Årets idrætspriser for 2019/2020

 

 

 

Hele 120.000 kr. i puljen til
Årets idrætspriser 2019/2020

Nu er det tid til at indstille de frivillige i din forening. Der kan indstilles til 5 forskellige priser.
Mønshallerne lægger hus til, når idrætsfolk i Vordingborg Kommune fejres ved en stor fest torsdag den 14. oktober 2021. I samarbejde med Vordingborg Idrætsråd, Møns Bank, Øernes Revision og SuperBrugsen Lendemark, uddeles en række idrætspriser for ikke mindre end 120.000 kr. i en samlet pulje for 2019 og 2020. Aftenen vil være krydret med musikalsk samt sportslig underholdning.

Du kan sende din indstilling nu og frem til den 5. september til Vordingborg Idrætsråd,
info@vordingborgidrætsråd.dk – Vedhæft gerne billeder eller videoklip
Igen i år kan man indstilles til, bl.a. ”årets idrætsforening” og ”årets kammerat”. Og da Idrætsprisfesten blev aflyst i 2020 kan der indstilles for både 2019 og 2020. De indstillinger vi allerede har modtaget for 2019, vil selvfølgelig være med i opløbet.
Priserne er mulig med støtte fra de 3 sponsorer, Møns Bank, Øernes Revision og SuperBrugsen Lendemark.

Her følger lidt info om de enkelte priser: Årets idrætsforening Prisen, som er på henholdsvis 25.000 kr., 15.000 kr. og 10.000 kr., uddeles til 3 foreninger eller idrætsforening i en flerstrenget forening, der har gjort sig fortjent hertil i 2019/2020 og som har gjort et ekstraordinært stykke foreningsarbejde til gavn for foreningen og dens medlemmer.
Modtagerne er foreninger/idrætsafdelinger, som arbejder fremadrettet for sine medlemmer og sørger for, at der er trivsel og sammenhold i foreningen.

Årets idrætsleder Prisen uddeles til 2 personer, der har gjort sig fortjent hertil i 2019/2020. De modtager hver 5.000 kr.
Prisen tildeles idrætsledere, der gennem en årrække har ydet en særlig frivillig og uegennyttig indsats som leder i en af Vordingborg Kommunes idrætsforeninger. Modtagerne er prototypen på foreningsledere, der har fokus på hele foreningens ve og vel. Det vil ikke være et krav, at modtageren stadig er aktiv.

Årets idrætstalent
Denne pris uddeles til en person eller et hold, der har ydet en ekstraordinær præstation, eller ydet en indsats ud over det sædvanlige i 2019/2020. Modtageren profilerer sin aktivitet og har et potentiale, der kan videreudvikles.
Modtageren skal være medlem af en forening i Vordingborg Kommune eller bosiddende i Vordingborg Kommune. Prisen er på 25.000 kr.. Derudover uddeles der 15.000 kr. til en Runner up person (2. plads).

Årets idrætskammerat
Prisen uddeles til 2 personer der har gjort sig fortjent hertil i 2019/2020 som ”årets idrætskammerat”. Prisen, der er på 5.000 kr. til hver person, uddeles til 2 sportsudøvere eller ledere, der har gjort noget særligt for kammeratskabet, omsorg, sammenholdet og kampgejsten i en af Vordingborg Kommunes Idrætsforeninger.

Årets Idrætsoverraskelse
Vordingborg Idrætsråd uddeler i samarbejde med Sponsorerne en idrætsforeningspris til 2 personer, hold eller lignende, der har gjort sig fortjent hertil i 2019/2020. De modtager hver 5.000 kr.. Prisen går til en person eller et hold, der har ydet en overraskende indsats for idrætten i Vordingborg kommune i 2019/2020.
Denne pris er udenfor indstilling, idet det er dommerpanelet der udvælger overraskelsen.

Årets idrætstalent, årets idrætsleder samt årets idræts kammerat kan kun indstilles af foreninger i Vordingborg kommune, hvorimod alle kan indstille årets idrætsforening.

Igen i år vil der være mulighed for at tilmelde sig til spisningen som starter kl. 17.30. Prisen er 150 kr. for en buffet bestående af flere slags kød, kartofler og salater incl. drikkevarer. Spisningen er med til at skabe en festlig ramme om hædringen af atleter og prismodtagere og kan bruges af foreningerne som en god aflønning af de frivillige kræfter rundt omkring ude i foreningerne.

Bestilling af spisebilletter sker på følgende link: www.moensbank.dk/sport

 

Yderligere oplysninger:

Formand for Vordingborg Idrætsråd

Henrik Pape, tlf. 23 11 97 27

info@vordingborgidrætsråd.dk

 

 

   

Covid-19 restriktioner for idræts foreninger

Med regeringens udmelding den 23. oktober 2020 forlænges de nuværende restriktioner, og samtidig indføres der nye og skærpede restriktioner fra mandag den 26. oktober 2020 (krav om mundbind dog først fra 29. oktober 2020). Det medfører følgende restriktioner og anbefalinger på kultur- og idrætsområdet.

• Forbud mod at forsamles mere end 10 personer. Dette gælder både udendørs og indendørs. Det er muligt at dele en hal eller udendørs baner i tydelige zoner med god afstand for på den måde at kunne træne flere grupper af 10 personer.
• Der er dog en undtagelse for dette for idræts- og foreningsaktiviteter uden overnatning for børn og unge op til 21 år inklusiv evt. ansvarlige personer over 21 år, hvis dette vurderes nødvendigt for forsvarlig afholdelse af aktiviteten. Der må maksimalt samles 50 til disse aktiviteter.
• Forsamlingsforbuddet på 10 personer gælder ikke for professionelle idrætsudøvere.
• Almindelig ophold og færden på en arbejdsplads er ikke omfattet af forsamlingsforbuddet på mere end 10 personer (f.eks. professionelle udøvere på en scene).
• I lokaler, lokaliteter og arrangementer mv., hvor kunder, besøgende eller deltagere i al væsentlighed sidder ned på faste pladser med retning mod en scene, biograflærred, bane eller lignende må der være op til 500 personer til stede. Der må selvfølgelig aldrig være flere i lokalet end det max antal personer, der er anført på den opsatte seddel ved lokalet.
• Der skal bæres mundbind eller visir indendørs på kulturinstitutioner og idrætsfaciliteter, herunder museer, idrætshaller, kunsthaller, spillesteder, biblioteker, kulturhuse, zoologiske anlæg, videnspædagogiske aktivitetscentre, biografer, teatre mv. Der skal IKKE bæres mundbind under træning og kamp, men så snart aktiviteten er slut skal der igen bæres mundbind.
Ved brug af lokaler på de kommunale skoler, bæres der mundbind så snart man bevæger sig rundt. Ved stillesiddende aktiviteter kan mundbindet fjernes. (Gælder fra 29. oktober 2020)
• Anbefaling om aflysning af arrangementer, der primært har et socialt formål samt arrangementer med overnatning f.eks. kolonier, lejrskoler og studieture.

Husk at følge de specifikke vejledninger der bliver udsendt fra jeres forbund vedrørende lige præcis jeres aktivitet.

Der skal stadig rengøres efter træning med de rengøringsmidler som er sat frem i lokalerne.

Vi følger med i de regler og vejledninger som kommer fra Kulturministeriet og holder jer orienteret herom hvis det er ændringer til de udmeldte retningslinjer.

Vi beder jer om, at denne information kommer videre ud i jeres forening, så alle kender reglerne for brug af lokalerne.

Hvis I har nogen spørgsmål er I altid velkommen til at kontakte os på foreningsportalen@vordingborg.dk

Venlig hilsen

Afdeling for Kultur og Fritid
Telefon: 55363636
Foreningsportalen@vordingborg.dk

Høringssvar fra Vordingborg Idrætsråd vedr. budgetmateriale 2021-2024

Kære Vordingborg kommune.

 

Den 26. august modtog Vordingborg idrætsråd Vordingborg kommunes link til budgetmateriale 2021-2024 der er i høring og fristen for høring torsdag den 10. september 2020 kl. 12.00

Vi finder det betænkeligt at materialet udsendes sent, og den korte tid til indsendelse af høringssvar levner ikke meget tid til forberedelse i en så vigtig en sag.

Efter gennemlæsning af budgetforslaget, må Vordingborg idrætsråd konkludere, at såfremt budgetforslaget bliver politisk godkendt, som forslået af Vordingborg kommunes administration, vil budgetforslaget få negative konsekvenser for idrætsforeningerne i Vordingborg kommune.

 

Vordingborg idrætsråd har derfor besluttet, at anke de forslåede besparelser på idrætsområdet i Vordingborg kommune, og fremsender herved et høringssvar imod de omfattende besparelser, der efter idrætsrådet opfattelse, vil ramme idrætslivet i Vordingborg kommune uhensigtsmæssigt hårdt. Efter vores opfattelse strider det imod alle tidligere udmeldinger og hensigtserklæringer fra politikerne i Vordingborg kommune om at styrke fællesskab, sundhed, idrætsliv og ikke mindst sammenhængskraften i Vordingborg kommunes foreningsliv.

 

Vordingborg idrætsråd kan ikke umiddelbart se, hvorledes bl.a. kommunen, folketinget og danske idrætsforeninger (DIF – DGI) vision ned navnet ”Bevæg dig for livet” og seneste projekt om en aktivering medborger 55-65 år (Nordea puljen) af skal kunne virkeliggøres, hvis de forslåede besparelser på idrætsforeninger og faciliteter bliver gennemført.

Overordnet vision i ”bevæg dig for livet” er, at 75 procent af danskerne i 2025 skal dyrke idræt, og 50 procent af befolkningen inden for samme periode skal dyrke idræt i en forening.

 

I seneste rapport fra DIF om kommunernes rammer og vilkår for idræt indtager Vordingborg kommune en bundplacering (nr. 89) i forhold til de andre kommuner i landet. Hvis yderligere stramninger på idrætslivet fortsætter, vil vi inden længe indtage en sidste plads i denne rapport. DIF udarbejder en ny rapport lige inden kommunalvalget næste gang, hvilket gør at vi nu har chancen for at forbedre kommunens placering i denne rapport.

 

Vi vil også henlede opmærksomheden på de foreslåede anlægs ønsker som efterfølgende vil afføde store  driftudgifter, hvorfor de vil presse de i forvejen pressede driftudgifter.

 

Vordingborg idrætsråd vil på grundlag af ovenstående fremsendte budgetforslag, anmode Vordingborg kommunen, om at genoverveje de påtænkte besparelser på idrætslivet.

 

Vordingborg idrætsråd stiller sig gerne til rådighed for nærmere drøftelser vedr. besparelser på idrætsområdet, samt mulighed for deltagelse i fora med henblik på at forbedre forholdene for idrætslivet i Vordingborg kommune

 

Stærkest når vi står sammen

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Vordingborg idrætsråd.

Ny bestyrelse i VIR

Pressemeddelelse fra Vordingborg Idrætsråd:

 

I sidste uge havde Vordingborg Idrætsråd generalforsamling og nye kræfter blev valgt ind i bestyrelsen. VIR havde d. 7. september sit første bestyrelsesmøde hvor den nye bestyrelse konstituere sig, og fik lavede en plan for fremtidige aktiviteter.

 

På generalforsamlingen tog VIR faktisk hul på en række nye input til kommunens foreninger i form af et foredrag fra Torben Stenstrup fra Foreningsudviklerne, hvor han gennemgik de forskellige muligheder som foreningerne har for at søge midler samt vigtigheden af at gøre det på den rigtige måde.

VIR vil henover året lave 4 tema aftener hvor alle idrætsforeninger bliver inviteret, disse team aftener vil alle få et indhold om hvorledes man kan styrke sin forening. Alle foreninger døjer med de samme udfordringer som fx hvordan rekrutterer man nye medlemmer, hvordan fastholder man nye medlemmer, hvordan forbedres klubbens økonomi osv osv.

Disse aftener vil have form af et ERFA møde hvor kommunens idrætsforeninger kan viden dele erfaringer, og det hele krydres med et oplæg til debat fra en know how foredragsholder om aftenens emne.

VIR vision er at klubberne kan lære af hinanden, således man ikke gang på gang skal opfinde den dybe tallerken.

 

Vordingborg Idrætsråd er talerør for alle kommunens idrætsforeninger og forsøger gennem dialog med kommunen at påvirke de beslutninger som træffes i kommunen omkring idræt. VIR har udpeget en slags forbindelses officer som fremadrettet skal håndtere dialogen med kommunen. Det er et håb at rådet via dialog kan kortlægge muligheder og løsninger som udmunder i positive handlinger til glæde for idræts udøvere i Vordingborg kommune.

 

Det store flagskib i Vordingborg idrætsråd er den årlige ” idrætspris uddelingen” der på grund af Corona restriktionerne desværre har måtte aflyses, vi skulle ellers i samarbejde med sponsorerne – SuperBrugsen Lendemark, Øernes Revision, Møns Bank samt Vordingborg kommune – have uddelt diverse idrætspriser samt hædret mestrer for 2019.

Uddelingen af idrætspriserne for 2019 flyttes til nyt arrangement i 2021 hvor vi også vil uddele priser for 2020. De indsendte nomineringer for 2019 vil vi derfor gemme til arrangementet i 2021. Dato for dette arrangement oplyses senere

 

Se meget mere om Vordingborg Idrætsråd på:

https://vordingborgidrætsråd.dk

 

Den nye bestyrelse fra højre Ulla Røngaard, Jan Clausen, Stefan Frederiksen, Ole Madsen, Ralph Sigurskjold, Formand Henrik Pape Hansen, Jan Friberg, Allan Søefelt og Næstformand Lars Kleist

Aflysning af idrætspris uddeling 2019

På grund af Corona restriktionerne ser vi os desværre nødsaget til, at aflyse arrangementet den 22. september 2020, hvor vi i samarbejde med sponsorerne – SuperBrugsen Lendemark, Øernes Revision, Møns Bank samt Vordingborg Idrætsråd – skulle have uddelt diverse idrætspriser samt hædret mestrer for 2019.

Uddelingen af idrætspriserne for 2019 flyttes til nyt arrangement i 2021 hvor vi også vil uddele priser for 2020. De indsendte nomineringer for 2019 vil vi derfor gemme til arrangementet i 2021. Dato for dette arrangement oplyses senere.

Med hensyn til hædring af mestrer for 2019, vil der den 22. september 2020 blive afholdt et mindre arrangement på Vordingborg Rådhus.
Af hensyn til Corona restriktionerne, vil det kun være mestrene selv der kan deltage. Mestrene får direkte besked om arrangementet.

Den 22. september vil der ved samme lejlighed blive uddelt en frivilligpris. Denne pris uddeles kun én gang og vil således ikke være at finde til arrangementet i 2021. De udvalgte til frivilligprisen vil få direkte besked om arrangementet. Også her vil det kun være de udvalgte der kan deltage.

Jer der har bestilt billet til spisningen til det aflyste arrangement, vil få pengene retur.

Vi beklager, at det ikke er muligt at afholde den store idrætsprisfest her i 2020, men glæder os til at se jer til et fantastisk arrangement i 2021.

Ved spørgsmål, kontakt Lonni Kausen tlf. 55362023
 

Afdeling for Kultur og Fritid
Telefon: 55363636
Foreningsportalen@vordingborg.dk

Coronavirus

Coronavirus:

Vi har i Vordingborg Idrætsråd valgt at følge sundhedsstyrelsens anbefalinger, derfor aflyses generalforsamlingen på onsdag d. 18. marts i Møn Hallerne.

Når tingene har normaliseret sig, vil der blive afholdt generalforsamling samt det lovede foredrag med Torben Stenstrup omkring Fundraising, indtil da fortsætte bestyrelsen uændret.

Ingen i Vordingborg Idrætsråd er smittet eller er i karantæne med coronavirus

Idrætspriser 2019

 

Hvilke idræts folk har fortjent 60.000 kroner?

Tirsdag den 22. september 2020 fordeles 60.000 kr. i Møn Hallerne til lokale idrætsudøvere og ildsjæle

Du kan nu indstille dine kandidater i følgende kategorier

Årets idrætstalent/idrætsudøver
Årets idrætsleder/ildsjæl
Årets Idrætsforening
Årets Kammerat,
Årets Gode Historie
Årets Overraskelse

Send en mail til Vordingborg Idrætsråd med dine indstillinger
info@vordingborgidrætsråd.dk

Se meget mere om betingelser og den store idræts event https://vordingborgidrætsråd.dk/

Vi glæder os til at se jer alle igen til en fantastisk idræts aften
//
Vordingborg Idrætsråd, Vordingborg kommune, Øernes Revision, SuperBrugsen Lendemark og Møns Bank

2. høringssvar til Vordingborg Kommune / Budget 2020-2023

 

Emne:

Vordingborg kommune 2´nd budgetforslag til budget 2020-23.

Facilitetsundersøgelse rapport.

Dialog møde.

 

Kære Vordingborg kommune.

Efter at have gennemlæst Vordingborg kommunes 2´nd budgetforslag, fremsendt til gennemlæsning og høring (september 19), må Vordingborg idrætsråd desværre konstatere at dette budgetforslag er identisk med 1´st fremsendte budgetforslag.

 

Vordingborg idrætsråd vil derfor fastholde vores første høringssvar med følgende kommentar:

 

Vordingborg idrætsråd, finder det uhensigtsmæssigt, at kommunen fuldstændig har negligeret vores ønske om medinddragelse i beslutningsprocessen fsva. idrætsområdet, et ønske, vi udtrykkelig gjorde opmærksom på i vores første høringssvar.

Set i lyset af allerede indgåede samarbejdsaftale af 7. november 2018, mellem Vordingborg kommune og Idrætsråd, virker denne budgetproces umiddelbart som om, kommunen egenhændigt har sat nuværende samarbejdsaftale med idrætsrådet ud af drift.

 

Facilitetsundersøgelse rapport:

På trods af, at bestyrelsesmedlemmerne i Vordingborg idrætsråd ikke er uddannede ”bygningskonstruktører” vil vi alligevel tillade os at påpege, at vi hverken finder rapporten fyldestgørende eller retvisende ift. bygningsmasse og estimerede budgetoverslag fsva. vedligehold og reparationer.

Idrætsrådet vil, ved et kommende møde meget gerne konkretisere, hvor vi finder rapporten både mangelfuld og voldsomt overbudgetteret.

 

Dialogmøde med kommunen.

På baggrund af ovenstående oplevede kommunikationsbrist, vil Vordingborg idrætsråd snarest muligt, og ikke senere end 4. november, gerne mødes med medlemmer af Vordingborg kommunalbestyrelsen, samt beslutningstagere fra embedsværket i Vordingborg. På dette møde har Vordingborg idrætsråd en forventning om, at kommunikation og medinddragelse endnu en gang bliver stadfæstet, således at fremtidig kommunikation naturligt vil foregå i mødelokaler eller på mail, og ikke i medierne.

 

Vordingborg idrætsråd oplever flere og flere henvendelser fra foreninger rund omkring i kommunen, disse vil vi gerne kunne servicere på et så oplyst grundlag som muligt.

  1. november er der stormøde med deltagelse af KIF, VIR og kommunens øvrige foreninger, også her er det vigtigt at vi taler ”samme sprog” så mødet kan foregå i en konstruktiv og ordentlig tone.

 

 

 

Vordingborg idrætsråd, har en forventning om, at kommunen snarest faciliterer dato, tid og sted til et sådant forventningsafstemnings møde mellem kommunen og Vordingborg idrætsråd.

 

 

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Vordingborg idrætsråd.

 

Vordingborg kommune 2´nd budgetforslag:

http://vordingborg.dk/kommunen/noegletal-og-oekonomi/budget/

 

Vordingborg Idrætsråd foreløbig høringssvar ifm. Vordingborg kommune 1´st budgetforslag til budget 2020-23 (Ikke politisk behandlet):

https://xn--vordingborgidrtsrd-lubq.dk/hoeringssvar-til-vordingborg-kommune/

 

Facilitetsundersøgelse rapport:

http://www.vordingborg.dk/oplev/fritidsvane-og-facilitetsundersoegelse/

 

Samarbejdsaftale mellem Vordingborg idrætsråd og Vordingborg kommune

https://xn--vordingborgidrtsrd-lubq.dk/wp-content/uploads/2019/03/Godkendt-samarbejdsaftale-mellem-Vordingborg-Kommune-og-Vordingborg-Idr%C3%A6tsr%C3%A5d.pdf