Dialog møde med foreningerne oktober 2023

Invitation til dialog møde 

Dialog møde med foreningerne 

2. oktober 2023 kl. 19.00

Vordingborg jagt og flugtskytteforening

Mosegårdsvej 28, 4760 Vordingborg
 

Alle kan få brug for hjælp!
Er du en idrætsforening i Vordingborg kommune, så vil Vordingborg Idrætsråd gerne invitere dig til en lille snak i klublokalerne hos

Vordingborg jagt og flugtskytteforening

Mosegårdsvej 28, Vordingborg fra kl. 19.00

Idrætsrådet vil benytte lejligheden til at informere om, hvilke muligheder der er, med hensyn til hjælp med dialogen med Vordingborg kommune, udfordringer med hensyn til de nye puljer og andre små som store opgaver som din forening går og tumler med til hverdag.

Vi kan også guide dig igennem vores nye værktøjskasse på vores hjemmeside, hvor du kan finde skabeloner til hvordan du optimere driften af netop din forening.

https://xn--vordingborgidrtsrd-lubq.dk/vaerktoejskasse/

Vi giver kaffe og kage fra vores  lokale sponsor Delicate Coffee

KOM OG MØD OS, VI ER TIL FOR JER

Debat aften i Møns Hallerne

Debat aften i Møns Hallerne – Sæt kryds i kalenderen

Alle idrætsforeninger er velkommen – vi byder på kaffe og kage i pausen
 

5. september kl. 19 – 21 i Møns hallernes foyer

Oplæg ved Jens Christian Børsmose – Vordingborg Polo og Kajakklub

Herefter panel debat med medlemmer fra b.la. kommunalbestyrelsen

VIR styre ordet 

Vi har fokus på:
Folkesundheden her i kommunen
Frivillige i vores idrætsforeninger

Integrerende foreningsliv til styrkelse af idrætsfaget i folkeskolerne
Hvordan kan vi styrket vores idrætskultur?

Hædring af Mestre for 2022

 

 

 

Hædring af Mestre for 2022

Igen i år hylder Vordingborg Kommune alle, der har vundet et Danmarksmesterskab eller vundet guld, sølv eller bronze ved NM, EM eller VM i 2022.

Dette sker torsdag den 11. maj 2023 fra kl. 19 på Idrætshøjskolen Bosei i Præstø, hvor der ligeledes vil blive uddelt en række idrætspriser.

Mesterskabet skal være opnået i en forening hjemmehørende i Vordingborg Kommune eller af en atlet, der er bosiddende i kommunen.
Mesterskabet skal være anerkendt af Danmarks Idrætsforbund eller Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, og det er kun mesterskaber opnået i øverste division eller A række som hædres.

Så indsend dokumentation for opnåede mesterskaber samt et elektronisk billede af vinderen eller vinderne til:
Frist for at indsende er senest den 31. marts 2023.

Når vi har set dokumentationen og godkendt mesterskabet, indbyder vi til den festlige sammenkomst den 11. maj på Bosei.

Aftenen vil være krydret med festlige indslag og underholdning. Igen i år vil der være mulighed for at tilmelde sig til spisningen, som starter kl. 17.30.

Prisen er 199 kr. for en buffet bestående af flere slags kød, kartofler og salater inkl. drikkevarer samt kaffe og kage. Spisningen er med til at skabe en festlig ramme om hædringen af atleter og prismodtagere og kan bruges af foreningerne som en god aflønning af de frivillige kræfter rundt omkring i foreningerne.

Bestilling af spisebilletter sker på følgende link: www.moensbank.dk/sport

Nærmere oplysninger fås i
Center for Kultur, Fritid og Udvikling 
Lonni Klausen på tlf. 5536 2023.

kulturogfritid@vordingborg.dk

Årets idrætspriser 2022

Årets idrætspriser 2022 afholdes på Bosei i Præstø 

d. 11. maj 2023 

Spisning fra kl. 17.30

Event fra kl. 19.00

Nu er det tid til at indstille til Årets Idrætspriser 2022. I år kan der indstilles til tre forskellige priser, og dommerkomiteen uddeler selv en fjerde pris. Deadline for indstillinger er 31. marts 2023.

Idrætshøjskolen Bosei lægger hus til, når idrætsfolk i Vordingborg Kommune fejres ved en stor fest torsdag den 11. maj 2023. I samarbejde med Vordingborg Idrætsråd, Møns Bank, Øernes Revision,                              Feriepartner Møn-Stevns og SuperBrugsen Lendemark uddeles en række idrætspriser.

 

Årets idrætsforening

Denne pris uddeles til en idrætsforening eller en idrætsafdeling i en flerstrenget forening, der har gjort et ekstraordinært stykke foreningsarbejde i 2022 til gavn for foreningen og dens medlemmer.

Modtageren er en foreninger/idrætsafdelinger, som arbejder fremadrettet for sine medlemmer og sørger for, at der er trivsel og sammenhold i foreningen.

Hovedprisen er på 15.000 kr. og derudover uddeles der henholdsvis 7.500 kr. og 5.000 kr. til runners up.

Årets idrætsleder

Prisen til ”årets idrætsleder” er på henholdsvis 5.000  og 2.500 kr. til nr. 1 og 2, og tildeles en idrætsleder, der gennem en årrække har ydet en særlig frivillig og uegennyttig indsats som leder i en af Vordingborg Kommunes idrætsforeninger. Modtageren er prototypen på en foreningsleder, der har fokus på hele foreningens ve og vel. Det vil ikke være et krav, at modtageren stadig er aktiv.

Årets idrætstalent

”Årets idrætstalent” er en person eller et hold, der har ydet en ekstraordinær præstation, eller en indsats udover det sædvanlige i 2022. Modtagerne profilerer sin aktivitet og har et potentiale, der kan videreudvikles.

Modtagerne skal være medlem af en forening i Vordingborg Kommune eller bosiddende i Vordingborg Kommune. Hovedprisen er på 15.000 kr., og derudover uddeles der 10.000 kr. og 5.000 kr. til runners up

Årets skulderklap

Denne pris gives til en person, et hold eller en forening, der har gjort noget særligt for kammeratskabet, omsorg, sammenholdet og kampgejsten i en af Vordingborg Kommunes Idrætsforeninger.

Prisen er på 5.000 kr., og er udenfor indstilling, idet det er dommerpanelet, der udvælger vinderen.

Indsendelse af kandidater

Deadline for indstillinger er 31. marts til Vordingborg Idrætsråd på mailadressen:

info@vordingborgidrætsråd.dk – vedhæft meget gerne et godt foto og evt. også et videoklip.

Foreningerne i kommunen kan indstille Årets Idrætstalent samt Årets Idrætsleder, mens alle kan indstille til Årets Idrætsforening.

 

Og så til fest!

Selve idrætsprisfesten afvikles som nævnt torsdag den 11. maj, og der vil være mulighed for spisning fra kl. 17.30. Prisen er 199 kr. pr. person for en buffet bestående af flere slags kød, kartofler og salater inkl. drikkevarer samt kaffe og kage.

Spisningen er med til at skabe en festlig ramme om hædringen af atleter og prismodtagere og kan bruges af foreningerne som en god aflønning af de frivillige kræfter rundt omkring i foreningerne. Bestilling af spisebilletter sker på

www.moensbank.dk/sport

Aftenen vil være krydret med underholdning og festlige indslag.

MC Hansen leverer den musikalske underholdning og Nyråd IF vil give en opvisning af den nye sportsgren Teqball.

Derudover vil der også være en quiz med mulighed for, at vinde fine præmier.

Vi glæder os til at se dig!

Med sportslig hilsen

Vordingborg Kommune
Vordingborg Idrætsråd
SuperBrugsen Lendemark
Øernes Revision
Møns Bank
Feriepartner Møn-Stevns

 

 

Generalforsamling i VIR

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Vordingborg Idrætsråd

Tirsdag d. 28. marts 2023 – kl. 18.00 i Fanefjord Skovpavillon

Fanefjord Skovvej 6 – 4792 Askeby

Alle idrætsforeninger og idrætsklubber i Vordingborg kommune er velkommen.

VIR er værter ved spisning kl. 18.00 til Stegt flæsk med persillesauce

Program:

Kl. 18.00 spisning – Stegt flæsk med persillesauce

Kl. 19-20 Foredrag – Fonds ansøgning v/ Steen Bjørn Pedersen  Link til CV

Kl. 20.00 Generalforsamling

Tilmelding til spisning/generalforsamling på mail inden d. 20. marts 

info@vordingborgidrætsråd.dk

Generalforsamling

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
  3. Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse
  4. Behandling af indkomne forslag
  5. Fastsættelse af kontingent for 2023
  6. Forelæggelse af budgetforslag for dette år (regnskab/budget kan tilgås på hjemmeside:
  7. Valg af formand (lige år)
  8. Valg af kasserer (ulige år)
  9. Valg af 2-3 bestyrelsesmedlemmer (kun 1-2 bestyrelsesmedlem på ulige år)
  10. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
  11. Valg af revisor og revisor suppleant
  12. Eventuelt

 

På valg.

Bestyrelsen   

Lars Kleist (næstformand) er villig til genvalg

Ole Madsen (kassere) er villig til genvalg

Ulla Rønholt er villig til genvalg

Jan Clausen modtager ikke valg

Medlem, vakant 

Suppleant, vakant

Suppleant, vakant

 

Valg af revisor og revisor suppleant

Hanne Haubroe er villig til genvalg og revisor suppleant Erik Pock er villig til genvalg

 

På sportsligt gensyn

Foreningernes bankproblemer i medierne

Otte paraply-organisationer opfordrer deres foreninger til at kræve bedre behandling i banken i en kronik i Berlingske Tidende. I et interview forventer DFS-repræsentant regeringens hjælp til at løse gebyrproblemerne.

Af Michael Voss

”Bankerne skal befri foreningslivet for bureaukrati.” Sådan lyder overskriften på en kronik, der bliver lagt på berlingske.dk torsdag aften og bragt i den trykte udgave af Berlingske Tidende den 20. januar. Kronikken er skrevet af repræsentanter for DFS og syv andre paraplyorganisationer fra foreningslivet i Danmark.

Ugen inden bragte netmediet Idrætsmonitor et interview med denne artikels forfatter, hvor jeg hilste kulturministerens ønske om at skaffe foreningerne lavere bankgebyrer velkomment.

Kontrol-regimet er ikke nødvendigt

Fælleskronikken tager udgangspunkt i den vejledning til bankerne, som Finanstilsynet udsendte i oktober sidste år. Vejledningen kan gøre tilværelsen nemmere for en stor del af landets frivillige foreninger.

Kronikken bringer en række eksempler på, hvordan bankerne afkræver foreningerne kontrol og dokumentation med henvisning til Hvidvaskloven. Med henvisning til en undersøgelse fra Kulturministeriet sidste år skriver forfatterne, at ”…bankernes kontrol-helvede risikerer at kvælde foreningslivet i Danmark”.

De otte organisationer ser positivt på de muligheder, den nye vejledning giver bankerne:

”Nu kan bankerne ikke længere henvise til hvidvaskloven som begrundelse for det omfattende kontrolregime – i forhold til langt de fleste foreninger. Det er nu op til bankerne, om foreningerne i Danmark skal få det lettere,” skriver de.

Opfordring til foreninger og regering

Kronikken forklarer, hvordan bankerne har mulighed for at kategorisere de fleste danske foreninger om lavrisiko-kunder og på den grundlag begrænse kontrol og dokumentation til et minimum. Men samtidig påpeger forfatterne, at vejledningen ikke pålægger bankerne noget, men giver dem muligheden, og skriver:

”Derfor vil vi opfordre hele Foreningsdanmark til at holde øje med, at bankerne benytter sig af denne mulighed, og at de ikke bare køre videre som hidtil.”

I kronikken, der blev skrevet før offentliggørelsen af regeringsgrundlaget, opfordrer organisationerne regeringen til at gøre det lette og sjovere at være frivillig i foreningslivet og at holde et vågent øje med, om hvidvaskvejledningen faktisk kommer til at ændre bankernes dokumentations- og kontrolkrav til foreningerne.

KRONIK;

Bankerne skal befri foreningslivet for bureaukrati.

Kronikkens forfattere:

  • Anne Sina, sekretariatschef, Civilsamfundets Brancheforening
  • Casper Bo Danø, direktør, Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark (FriSe)
  • Charlotte Bach Thomassen, landsformand, DGI
  • Christine Ravn Lund, forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
  • Hans Natorp, Formand, Dansk Idræts Forbund (DIF)
  • Katrine Lester, direktør, Danske Seniorer
  • Kenneth Kamp Butzbach, generalsekretær, ISOBRO
  • Michael Voss, chefkonsulent, Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil give hvidvaskloven og GDPR-regler et eftersyn, fordi despænder ben for det frivillige foreningsliv. (Foto: Steen Brogaard)

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil give hvidvaskloven og GDPR-regler et eftersyn, fordi despænder ben for det frivillige foreningsliv. (Foto: Steen Brogaard)

Nye signaler fra regeringen

Med regeringsgrundlaget er regeringen allerede kommet foreningerne i møde. I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil »styrke frivilligheden, hindre og afvikle bureaukratiske byrder og sikre fortsat stabile rammevilkår for det frivillige foreningsliv. Det skal f.eks. gøres lettere og dermed billigere for foreninger at oprette og drive konti.«

Ovenikøbet udtalte kulturminister Jakob Engel-Schmidt kort før jul til Politiken, at hvidvaskningsregler og GDPR-regler spænder ben for det frivillige foreningsliv og derfor kræver et eftersyn.

I interview i Idrætsmonitor siger jeg om de nye signaler: ”At få en minister, der nu siger, at der skal gøres noget ved det her, det tegner på noget nyt og noget godt.«

Jeg sammenligner med den foregående erhvervsminister, Simon Kollerup:

”Kollerup var benhård på det her område – foreningerne måtte jo bare spille bankerne ud mod hinanden. Men nu har vi en regering, der siger, at der skal gøres noget ved gebyrerne, og med det åbner vi op for noget bedre og mere markant end det, den nuværende vejledning.”

Administrative opgaver for at fjerne administrativt bøvl

Artiklen kommer lige som kronikken ind på, at vejledningen ikke forpligter bankerne til noget:

”Initiativet skal derfor højst sandsynligt komme fra de frivillige foreninger, som jo er til for at gøre et godt stykke arbejde og egentlig gerne vil slippe for administrative opgaver. Nu skal en forening så lave mere administrativt arbejde og indgå dialog med sin lokale bank for måske at lykkedes med at lempe sit papirarbejde og betale mindre i gebyr,” siger jeg til Idrætsmonitor.

Idrætsmonitor bringer uddrag af den rådgivning til foreninger, som DFS har udsendt.

INSPIRATIONSMØDE FOR FORENINGER KOM TIL NETVÆRKS- OG INSPIRATIONSMØDE FOR FORENINGER.

INSPIRATIONSMØDE FOR FORENINGER
KOM TIL NETVÆRKS- OG INSPIRATIONSMØDE FOR FORENINGER.

Vordingborg Kommune og DGI Storstrømmen inviterer foreninger til netværks- og inspirationsmøde. På mødet sætter vi fokus på, hvordan vi tager godt imod nye børn og unge i foreningerne, samt hvordan de foreningsuvante børn og unge kan blive hjulpet ekstra godt i gang.

Programmet for aftenen byder på:
Præsentation af brobygningsindsatsen
• Samarbejde omkring den gode velkomst
• Inspiration til at sætte fokus på velkomst og fællesskab i foreningen
• Er der plads til alle børn i jeres forening?
Vil du være foreningsguide?
På aftenen er både trænere, bestyrelse og andre frivillige eller potentielle forældre frivillige velkommen, der allerede gør eller gerne vil gøre mere for at sikre, at nye børn i foreningen får en god start og bliver
hængende.

Tid og sted:
Mandag d. 30. januar kl. 17.30-20.00 i DGI Huset, Vordingborg
Torsdag d. 12. januar kl. 17.30-20.00 i Møns Hallen, Stege

Tilmeld jer her. https://tilmelding.dgi.dk/tilmelding/202223009008?qat=vZqko2Mxt3B%2FdleZzyRLIy7u7UkdmOEbsqzvR0XpLLE%3D

Det vil være samme program begge aftener – vi håber at se flere, når der er valgmulighed ift. tid og sted.
Deltagelsen er selvfølgelig gratis, men grundet forplejning skal I tilmelde jer.

 

Dialog møde med foreningerne januar 2023

Dialog møde med foreningerne 

17. januar 2023 kl. 19.00

Vordingborg Idræts Forenings Klubhus
Morten Olsens Alle 2
4760 Vordingborg

Alle kan få brug for hjælp!
Er du en idrætsforening i Vordingborg kommune, så vil Vordingborg Idrætsråd gerne invitere dig til en lille snak i 
 
Idrætsrådet vil benytte lejligheden til at informere om, hvilke muligheder der er, med hensyn til hjælp med dialogen med Vordingborg kommune, udfordringer med hensyn til de nye puljer og andre små som store opgaver som din forening går og tumler med til hverdag.

Vi kan også guide dig igennem vores nye værktøjskasse på vores hjemmeside, hvor du kan finde skabeloner til hvordan du optimere driften af netop din forening.

https://xn--vordingborgidrtsrd-lubq.dk/vaerktoejskasse/

Vi giver kaffe og kage fra vores nye lokale sponsor Delicate Coffee

KOM OG MØD OS, VI ER TIL FOR JER