Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling (udsat fra marts 2021) i Vordingborg Idrætsråd

tirsdag d. 7. september 2021 – kl. 18.00 i DGI huset i Vordingborg

Alle idrætsforeninger og idrætsklubber i Vordingborg kommune er velkommen.

VIR er værter ved spisning kl. 18.00 til Stegt flæsk med persillesauce

Kl. 19-20 – Brainstorm på vælgermøde d. 25. oktober i DGI huset

Vær med til at sætte dagsorden til VIR´s vælgermødet – Hvad vil du have svar på fra politikkerne i det kommende byråd – hvad mangler du svar på omkring din idræts forening! – bliver pengene fair fordelt? – Hva med vedligeholdelse af faciliteter – Hva med hal tider – osv. osv.

Du kan på vores formøde være med til at forme spørgsmålene til vores politikkerne – vi samler gode spørgsmål op og sørger for de kommer med til vores vælgermøde.

Tilmelding til spisning/generalforsamling/vælgermøde Brainstorm til næstformand Lars Kleist på mail:

kleistlars@gmail.com

Generalforsamling kl. 20.00

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
  3. Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse
  4. Behandling af indkomne forslag
  5. Fastsættelse af kontingent for 2021
  6. Forelæggelse af budgetforslag for dette år (regnskab/budget kan tilgås på hjemmeside:
  7. Valg af formand (lige år)
  8. Valg af kasserer (ulige år)
  9. Valg af 2-3 bestyrelsesmedlemmer (kun 1-2 bestyrelsesmedlem på ulige år)
  10. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
  11. Valg af revisor og revisorsuppleant
  12. Eventuelt

 

 

På valg.

Kasserer Ole Madsen, er villig til genvalg

Bestyrelsesmedlem,     Lars Kleist er villig til genvalg

                                       Stefan Frederiksen ønsker ikke genvalg

                                       Jan Friberg ønsker at træde ud, ny vælges for et år.

Bestyrelsen foreslår Ulla Røngård og Ralph Sigurdskjold.

På sportsligt gensyn

P.b.v

Formand

Henrik Pape Hansen

Telefon: 23 11 97 27
hpape@tdcadsl.dk

Idrætspriser 2019/2020

Årets idrætspriser for 2019/2020

 

 

 

Hele 120.000 kr. i puljen til
Årets idrætspriser 2019/2020

Nu er det tid til at indstille de frivillige i din forening. Der kan indstilles til 5 forskellige priser.
Mønshallerne lægger hus til, når idrætsfolk i Vordingborg Kommune fejres ved en stor fest torsdag den 14. oktober 2021. I samarbejde med Vordingborg Idrætsråd, Møns Bank, Øernes Revision og SuperBrugsen Lendemark, uddeles en række idrætspriser for ikke mindre end 120.000 kr. i en samlet pulje for 2019 og 2020. Aftenen vil være krydret med musikalsk samt sportslig underholdning.

Du kan sende din indstilling nu og frem til den 5. september til Vordingborg Idrætsråd,
info@vordingborgidrætsråd.dk – Vedhæft gerne billeder eller videoklip
Igen i år kan man indstilles til, bl.a. ”årets idrætsforening” og ”årets kammerat”. Og da Idrætsprisfesten blev aflyst i 2020 kan der indstilles for både 2019 og 2020. De indstillinger vi allerede har modtaget for 2019, vil selvfølgelig være med i opløbet.
Priserne er mulig med støtte fra de 3 sponsorer, Møns Bank, Øernes Revision og SuperBrugsen Lendemark.

Her følger lidt info om de enkelte priser: Årets idrætsforening Prisen, som er på henholdsvis 25.000 kr., 15.000 kr. og 10.000 kr., uddeles til 3 foreninger eller idrætsforening i en flerstrenget forening, der har gjort sig fortjent hertil i 2019/2020 og som har gjort et ekstraordinært stykke foreningsarbejde til gavn for foreningen og dens medlemmer.
Modtagerne er foreninger/idrætsafdelinger, som arbejder fremadrettet for sine medlemmer og sørger for, at der er trivsel og sammenhold i foreningen.

Årets idrætsleder Prisen uddeles til 2 personer, der har gjort sig fortjent hertil i 2019/2020. De modtager hver 5.000 kr.
Prisen tildeles idrætsledere, der gennem en årrække har ydet en særlig frivillig og uegennyttig indsats som leder i en af Vordingborg Kommunes idrætsforeninger. Modtagerne er prototypen på foreningsledere, der har fokus på hele foreningens ve og vel. Det vil ikke være et krav, at modtageren stadig er aktiv.

Årets idrætstalent
Denne pris uddeles til en person eller et hold, der har ydet en ekstraordinær præstation, eller ydet en indsats ud over det sædvanlige i 2019/2020. Modtageren profilerer sin aktivitet og har et potentiale, der kan videreudvikles.
Modtageren skal være medlem af en forening i Vordingborg Kommune eller bosiddende i Vordingborg Kommune. Prisen er på 25.000 kr.. Derudover uddeles der 15.000 kr. til en Runner up person (2. plads).

Årets idrætskammerat
Prisen uddeles til 2 personer der har gjort sig fortjent hertil i 2019/2020 som ”årets idrætskammerat”. Prisen, der er på 5.000 kr. til hver person, uddeles til 2 sportsudøvere eller ledere, der har gjort noget særligt for kammeratskabet, omsorg, sammenholdet og kampgejsten i en af Vordingborg Kommunes Idrætsforeninger.

Årets Idrætsoverraskelse
Vordingborg Idrætsråd uddeler i samarbejde med Sponsorerne en idrætsforeningspris til 2 personer, hold eller lignende, der har gjort sig fortjent hertil i 2019/2020. De modtager hver 5.000 kr.. Prisen går til en person eller et hold, der har ydet en overraskende indsats for idrætten i Vordingborg kommune i 2019/2020.
Denne pris er udenfor indstilling, idet det er dommerpanelet der udvælger overraskelsen.

Årets idrætstalent, årets idrætsleder samt årets idræts kammerat kan kun indstilles af foreninger i Vordingborg kommune, hvorimod alle kan indstille årets idrætsforening.

Igen i år vil der være mulighed for at tilmelde sig til spisningen som starter kl. 17.30. Prisen er 150 kr. for en buffet bestående af flere slags kød, kartofler og salater incl. drikkevarer. Spisningen er med til at skabe en festlig ramme om hædringen af atleter og prismodtagere og kan bruges af foreningerne som en god aflønning af de frivillige kræfter rundt omkring ude i foreningerne.

Bestilling af spisebilletter sker på følgende link: www.moensbank.dk/sport

 

Yderligere oplysninger:

Formand for Vordingborg Idrætsråd

Henrik Pape, tlf. 23 11 97 27

info@vordingborgidrætsråd.dk